Sammen klæder vi udsatte på

Kofoeds Skole skriver

På Kofoeds Skole hjælper vi socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv til et bedre liv. Hjælp til selvhjælp, kalder vi det. Hver dag kommer der mere end 600 elever på skolens afdelinger i København og Jylland.
Kofoeds Skole har foruden København en afdeling i Aarhus, Aalborg og Nuuk og datterskoler i 9 Øst- og Centraleuropæiske lande. Læs mere her

Økologiske boxershorts & sokker til udsatte mennesker

IGoGreen og Kofoeds Skole har igennem de sidste år arbejdet tæt sammen under sloganet; 'Sammen klæder vi udsatte på'. Under dette slogan, kan du som kunde hos IGoGreen, støtte socialt udsatte mennesker i Danmark. Det kan være mennesker med psykiske problemer, misbrug eller som er hjemløse.

Hos IGoGreen har vi nemlig besluttet, at vi donerer et par boxershorts & sokker til Kofoeds Skole, hver gang du som kunde køber et abonnement hos os, uanset hvilket produkt du vælger!
Dvs. at opretter du et abonnement på f.eks. øko-sokker, så modtager Kofoeds Skole samtidig et par boxershorts. Dette tiltag føler vi, passer perfekt til vores slogan, da vi på den måde er sammen om at yde hjælp til socialt udsatte mennesker.

Dig, IGoGreen og Kofoeds Skole

Vi har via sociale medier kørt kampagner, der har givet masser af hjemløse og socialt udsatte varme og tørre fødder. Og senest havde vi en bod på Roskilde Festival i samarbejde med Kofoeds Skole, hvor vi solgte IGoGreen’s produkter og hvor hele omsætningen gik til Kofoeds Skoles sociale arbejde.

Økologisk nødhjælp

Under festivalen kørte vi også rundt på en ladcykel og tilbød økologisk nødhjælp til de trængende. Herfra kunne man direkte fra sit telt, købe de mest nødvendige fornødenheder, uden at skulle bevæge sig helt ind på pladsen. Samme økologiske nødhjælp tilbyder vi nu til Kofoeds Skoles brugere, der får glæde af hver eneste abonnement, som du opretter hos os.


Produkt oversigt